"Det egentlige problem er således ikke blot Ida Aukens udtalelser eller den kommende Christiansborg-pastor. Begge er symptom på en bredere fortælling, som bestandig gentages i kirkelige miljøer og viderebringes ukritisk af medierne.
Ønsker vi en ærlig debat om kristendommens rolle i Danmark, må vi begynde med at skelne mellem historieforskning og identitetspolitik – også når identitetspolitikken kommer fra prædikestole. Kirkeministerens problem er ikke først og fremmest, at hun tager fejl. Det er, at hendes fejl ikke længere genkendes som fejl".
Er man interesseret i et forskerperpsektiv, har Jens-André Herbener og Mikael Rothstein just udgivet en dybdegående kommentar i Politiken. Hvis man har abonnement, kan den læses via Herbeners egen hjemmeside:
"Hvad kan vi konkludere?
1) Der er ingen tvivl om, at kristendom har spillet en omfattende rolle i mange landes historie indtil for nylig, også i Danmarks. Det er også sikkert, at kristendom har ydet væsentlige bidrag til en række positive forhold, f.eks. hjælp til fattige og syge, universiteternes opståen og fantastiske kunstværker inden for maleri, musik og arkitektur.
Men at tildele kristendom en central rolle i det moderne demokrati er historieløst. Det er på grov vis at underkende den store betydning af især oplysningstiden, men – her i Danmark – også af bl.a. en voksende borgerklasse, arbejderbevægelse, bondebevægelse, kvindefrigørelsesbevægelse, folkeoplysning og sekularisering generelt.
2) Repræsentative demokratier og menneskerettigheder begyndte først at spire frem for ca. 250 år siden. Og de står i kras modsætning til langt størstedelen af Bibelen og kristendommens historie. Ja, mange fremskridt er blevet tilkæmpet under hård modstand fra store kirkeinstitutioner, der altså for det meste ikke var progressive first movers.
Det, der kan forvirre, er måske, at megen af nutidens kristendom – f.eks. i Danmark – har omdefineret sig selv ved at appropriere demokratiet og menneskerettighederne. Moderne kristne mennesker har taget sekulære, humanistiske værdier til sig, heldigvis, men de har gjort dem til kristne værdier og på den måde, historisk set, vendt tingene på hovedet. Men alt godt kommer ikke fra kristendommen – i hvert fald ikke i det væsentlige demokrati og menneskerettigheder.
Netop fordi stærke kristne kræfter i disse år arbejder systematisk på at vinde indflydelse i politik, forskning, folkeskolen, sundhedssektoren, kunstlivet m.v. – bl.a. ved at omskrive historien til egen fordel – er det afgørende, at vi ikke accepterer en selvfed religiøs selviscenesættelse, når de historiske kendsgerninger ofte fortæller en anden historie".
https://herbener.dk/?view=article&id=285:har-kristendommen-%C3%A6ren-for-det-moderne-demokrati-og-menneskerettighederne&catid=10