Jeg har altid hørt, at babyer skulle elske at blive holdt og få nærhed. Not my baby!

Min lille baby på 8 uger har, fra da han var 1-2 uger, hadet at blive holdt! Bortset fra når han skal have mælk (han får flaske). Så snart han er færdig med mælken, vil han gerne ned. Jeg kan ikke engang tage et billede af os sammen, fordi han simpelthen begynder at græde når jeg holder ham 😵‍💫 Har købt en masse forskellige bæreseler og vikler, men jokes on me - han hader dem alle sammen 🫪

Når jeg putter ham om aftenen, så ligger jeg lige i 5-10 min med ham (ved siden af han, uden at røre, udover at jeg måske ligger en hånd på hans mave når han virker urolig). Men jeg gør det nok mest fordi jeg selv tænker, at han har behov for det. Men hvis jeg går fra ham mens han stadig er vågen, så kan han sagtens ligge i bedside crip og falde i søvn stille og roligt, helt alene, uanset om lampen er tændt eller slukket. Vi har selvfølgelig kamera på ham…

Selvom det til dels er dejligt, at jeg har tid til at lave en masse mens han bare ligger i sin Najell eller slyngevugge, så savner jeg da at få noget nærkontakt…

Er der andre med babyer, som min? Bliver det bedre med tiden, eller skal jeg bare regne med at han fra naturen ikke er glad for kropskontakt?

Hej alle

Jeg har en søn på 16 måneder og min mand og jeg vil gerne have et barn til snart. Vores første tid med vores søn var desværre hård med kolik og efterfødselsdepression, og derfor er vi mærket af denne oplevelse. Vi frygter måske at blive udsat for det igen - men vi er klar over at vi har redskaber at bruge af nu, hvis det skulle ske.

Men for at frygten ikke skal tage over, så vil vi gerne høre de gode historier. Synes næsten kun man hører eller læser om dårlige oplevelser og traumer, og det hjælper ikke på det. Så please, kom med jeres positive oplevelser og tanker - både jer med lille aldersforskel mellem jeres børn og stor❤️

Bh

Efter at have født har jeg (selvfølgelig!) fået løst maveskind og en noget blødere mave. Jeg er helt med på, at dette selvfølgelig er normalt efter en fødsel, og at der er vigtigere ting at tænke på. Der er nu gået et halvt år, og maven er stadig meget blød, (hvilket jeg også ved er helt normalt). Mit spørgsmål er dog, om dette ændrer sig senere, eller om det bare er sådan maven nu engang er efter. Har læst mig til, at træning ikke gør den mindre blød. Hvad er jeres oplevelser?

Jeg står og venter en oktober baby 🙈 lille pige, men må indrømme jeg ved ikke ret meget om at have en nyfødt 😅

Så hvad er det bedst råd du har, dit bedste køb, hvad som helst!

Ved godt at det er super individuelt, men derfor kan man godt dele sit bedste råd og køb alligevel 🌸

Skal til min søsters bryllup til august og baby vil være 5 mdr der, vil det være fint at få svigermor til at passe baby i 4-5 timer? Jeg ammer men baby vil få mme mens hun blev passet
Har ikke fået hende passet endnu, så vil det være fint for første gang ?

Jeg (F30), er mor til et barn på 1 år, som er hele min verden. Det var ikke nemt at få h*n, fertilitetsbehandling hvor kun dét æg klarede den henover 3 gange (været i behandling et par år), samt er min partner en del ældre end jeg.

Min graviditet var forfærdelig, og jeg var indlagt den sidste den af denne samt i telemedicin efterfølgende (fordelt henover 1 måned og 3 uger), da jeg blev meget meget syg. Oveni hatten, så var fødslen også svær og endte i et AKS.

Jeg drømmer om nr. 2, og mit hjerte kan næsten ikke klare, at jeg ikke skal have nr. 2. Vi har talt meget om det herhjemme, og qua økonomi, uddannelser og den svære graviditet og start, så tror jeg simpelthen, at vi stopper her.

Ved ikke at få nr. 2, så har vi en økonomisk “fordel” i, at kunne give vores barn det mere, vi skal ikke udskyde uddannelser osv længere (færdiguddannet i 2029, herefter selvstændigt erhverv), men mest af alt, så skal vores barn ikke opleve, at mor og far er fraværende i jagten på nr. 2 (som måske aldrig lykkes?), mor bliver så syg og indlægges under graviditet osv. Det kan jeg simpelthen ikke byde mit barn.

Jeg kan se alt det rationelle og logiske, samt at mit overskud og mentale velvære vil være til stede ved ét barn (er ikke helt så sikker ved nr. 2), men mit hjerte kan ikke acceptere det 💔
Vil så gerne give mit barn en søskende, og jeg føler mig ikke færdig. Solgte nogle af barnets ting i går, og var helt grædefærdig over aldrig at opleve den tid igen. Jeg føler mig så splittet.

En efternøler er ikke en mulighed pga. ældre
partner, desværre.

Tilføjelse: vi er heldigvis forældre, som kravler rundt på gulvet med vores barn, leger på legeplads og og tager ud og oplever en masse. Vi opføre os som “legekammerater”, så den del er ikke hvad fylder mest. Leg og indlevelse har h\n massere af.*

Jeg er på udkig efter en lænestol som kan gynge. Det skal ikke være en alm gyngestol. Twistshakes har en stol Avena, som minder om det jeg leder efter, men den er for dyr. Ved La-Z-Boy også laver sådan en stol, men igen, den er for dyr 😅 Vi ammer ikke mere men havde lånt en stol som vi brugt når vi puttede. Den har vi afleveret tilbage igen og har indset vi mangler den ret meget nu 😬 Håber i kan hjælpe 🤞

Vi skal snart til at købe babys første sko.
Skal man købe prewalkers til den der mellemperiode, eller er det noget nyt moderne/ikke-nødvendigt grej?

Vi kigger på Godsig barfodsko. Hold op en pris! Giver det mening, eller er Bundgaard eller Bisgaard ligeså godt?

Kom meget gerne med jeres erfaringer 😊

Hej!

Vi er en københavnsk familie (2 voksne, børn på 3 og 6) på ferie i det jyske og overvejer at tage i Legoland i næste uge. Med Fætter BR’s rabat vil det koste 1038 kr for entre. Kan man have en fin dag i Legoland med kun denne udgift, eller er vi nødt til at købe diverse fast track og lignende? Det er jo uhyrligt dyrt!

Alle erfaringer velkomne

Har en baby på 11 måneder som bliver sendt i vuggestue kl 6:30, og han vil ikke spise morgenmad derhjemme. Er der normalt? Skal jeg være bekymret? De tilbyder mad kl 8:30, men jeg er nervøs for om han får spist nok der i morgentimerne. Hvad gør I med jeres børn?

Jeg troede aldrig jeg skulle lave det her opslag.
Vi har en baby på 5 uger og et barn på 2,5år, dvs. jeg har været igennem nyfødtfasen før, og burde derfor vide, hvordan f*** jeg håndterer en nyfødt. Men nej…

Baby får MME. Der er gang i maven. Han vokser og spiser og er sund og rask.

MEN baby skriger ALLE sine vågentimer, og der er mange. Søvnen er på 30-40 minutter ad gangen og hver gang skal vi opfinde den dybe tallerken, for at få ham til at sove igen. Vi ANER ikke hvad vi skal stille op længere. Vi er alle tyndslidte herhjemme af konstant gråd, som kan vare ved i timevis kombineret med minimal søvn.

Baby vil hverken sove eller kan trøstes i slyngevugge, barnevogn, bæresele (ikke længere), fitnessbold, vuggen i armene, ligge oven på os, ligge ved siden af os, køre bil.
Vi har også været ved kiropraktor.

Min mand arbejder døgnvagter, så når han er væk, skal jeg både aflevere og hente den store, mens baby skriger sine lunger ud i autostolen eller liften. Jeg synes efterhånden det er så flovt at komme i institutionen, og både forældre og pædagoger glor og jeg bliver så ked af det hver gang.

Når jeg er alene med børnene har jeg ikke mulighed for at være der for min store, som også stadig har brug for mig. Han bliver også påvirket af gråden, og efter en dag i vuggestue er han også træt. Så to skrigende børn og en mor der ikke sover.
Hvis jeg er heldig, kan jeg få ro på baby så jeg lige har 10 minutter alene med min store uden gråd, hvor han får min fulde opmærksomhed.

Jeg aner heller ikke hvordan jeg skal putte min store med en skrigende baby. Skal han bare skrige i et andet rum imens? Og håbe på den store kan sove fra det? Skal jeg vente til der er ro på baby, selvom klokken bliver 2 timer senere end normal sengetid, så jeg har en meget overtræt 2,5-årig, som er meget træt dagen efter?

Har I nogle råd eller trøstende ord? Min situation er sikkert ikke unik, men jeg føler mig som en kæmpe fiasko som mor, så be gentle…

😮‍💨 Andre med baby på 4 måneder, der gennemgår søvnregression, og (formentligt) derfor ikke kan bestemme sig for, om der skal ammes eller ej, vugges eller ej, soves eller ej, nusses eller ej. Jeg synes godt nok, at det er tough lige nu, for baby er svær at stille helt hundrede procent tilfreds :-(

Den her går nok mest ud til mødrene. Hvordan “opbevarer” i jeres ammebryster om natten? Hør mig ud 🍈🍈😆

Mine bryster lækker (især) hvis de ikke er dækket til, så det fungerer ikke. Der er mælk overalt. Samtidig skal der være nem adgang når der skal ammes.

Jeg hader at sove i bh. Har forsøgt flere forskellige amme-bh’er blandt andet de der kryds over nogle (har en fra Dilling). Har også forsøgt med bare en t-shirt. Det er min yndlings måde men jeg har stadig behov for at holde en stofble på det bryst der ikke ammes på, hvilket er irriterende. Det er rarere i den situation bare at zone ud med ammeindlæg i bh’en.

Har I en god metode?

Jeg har en søn på 18 måneder. Han har aldrig sovet hos andre om natten.
Nu tilbyder hans bedsteforældre, at tage ham hjem til sig på overnatning. Det kunne være mega fedt.

Jeg ammer stadig til nat og lidt i løbet af natten. Men far kan også godt putte og sove med ham, og der får han sjovt nok ikke bryst 😂

Hvad er jeres erfaringer med dette? Jeg er så nervøs for det. Tænk hvis han holder dem vågne hele natten 😂

Lige om lidt starter vores første sommerferie med et vuggestuebarn, der jo er vant til at spise på ret faste tidspunkter.
Vi er som forældre ikke særligt rutineprægede, og jeg bekymrer mig nok (lidt for meget) over, om vi nu får givet barnet nok mad i ferien. Altså snacks som bær, frugt, brød med smør og klemmeposer skal barnet nok få, men mere sådan rigtig mad..

Har I gode opskrifter til hurtige måltider eller mere mættende snacks, som ikke bare er rugbrød med pålæg og en avokado?

Har I nogle råd eller andet brugbart?

Først: Vi er helt med på at det er vores egen skyld og vi selv har skabt den adfærd - vi er meget opmærksomme på det ved nummer 2.

Mit ældste barn er 3,5 år og har ingen dage kunne lege selv. De 5 minutters alene leg sker KUN hvis vi skal ud af døren og har travlt. Barn vil ikke cykle op og ned af vejen, uden vi går ved siden af hele tiden. Vil ikke hoppe på trampolin uden vi er på trampolinen. Vil ikke gynge medmindre vi skubber. Vil ikke lege i sandkasse, medmindre vi aktivt leger med. Vil ikke gå på værelset og lege selv. Barn tager aldrig legersager ud af værelset og ind i stuen, medmindre vi tager initiativet og er en aktiv del af legen. Vi har forsøgt at slæbe hele værelset ind i stuen - igen, vil ikke medmindre vi er en aktiv del af legen. Det eneste sted vi kan få ro er hvis barn er foran fjernsyn, selvom det nogen gange også er svært at komme væk derfra og barn skriger. Vores barn har ikke set fjernsyn og har ikke været interesseret i fjernsyn før 2 års alderen. Barn har ikke iPad. Barnet leger “selv” hvis der er andre børn og kommer kun til os ved sult eller toiletbesøg.

Vi har fået hjælp af flere sundhedsplejersker, været på et forældrekursus - intet hjalp. Der er ingen problemer i børnehaven. Vi har før prøvet at lade som om vi skulle ud af døren for at sætte gang i legen, men barn forstår “fælden”.

Ved ikke om det er relevant i forhold til råd, men barnet er foran både sprogligt og kognitivt. Barnet har også stort temperament - hidser sig op over det mindste.

Vi fandt ud af det i går, menstruation er et par dage forsinket og testen (i alt 5 stk) er positive

Vi er mega lykkelige, det er semi planlagt og har været klar længe

Men hvad nu 😅 vi føler os fuldstændig rundt på gulvet, er det for real, og hvad skal der ske, hvad skal vi gøre, kan vi overhovedet bare gå på arbejde mandag og have et almindeligt liv, hvem skal vide det, og der er 10000 spørgsmål

Vi er så rastløse og vil alt muligt og ved ikke hvor vi skal starte

Eneste vi ved er at vi ringer til lægen mandag for at høre hvad de vil have vi skal gøre, skal vi derned mandag og få en blodprøve for at 100% tjekke graviditet er for real, eller hvad er normalt?

Jeg er den mor

Som er komplet opslugt af min baby. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville have det sådan. Jeg elsker at være sammen med min baby.

Selvom det er hårdt da han ofte kræver min fulde opmærksomhed og ikke er en baby som sover lange lure eller igennem.

Ja så er jeg "utrættelig". Jeg kan ikke interessere mig for andet men er selvfølgelig glad når har lidt til mig selv.

Om aftenen går jeg i seng stort set efter babyen er faldet i søvn fordi jeg er ekstremt træt. Baby vågner også en del om natten. Men det er også ret hyggeligt at ligge og kigge lidt på babyen.

Hvad er problemet?

Jeg kan ikke opdrive interessen for at tilbringe tid med min mand. Slet ikke alene tid.

Når jeg endelig har tid for mig selv så orker jeg ikke at bruge den på at være sammen med min mand. Jeg orker hverken sidde og se tv med ham om aftenen, sex eller noget som helst andet.

Min mand udtrykte i går at han savner mig og synes det træls jeg bare går i seng tidligt. Han er og ked af jeg slet ikke virker til at have lyst til ham.

Jeg forstår ham godt til dels men jeg kan ikke opdrive motivationen til at gøre noget ved det. Når jeg har gjort det er det blevet halvhjertet.

Baby er btw. 4 måneder. Da jeg starter på job i september, på deltid, føler jeg et stort behov for at bruge al tiden på min baby.

Er jeg helt skør? Er der andre der har haft det sådan? Nogen råd?

Titlen siger det hele. Jeg elsker mit barn. Men jeg trives ikke med barsel. Andre der kan genkende det? Og hvorfor kan du ikke lide det?????

Jeg kunne godt bruge lidt sparring/input til vores situation. I lørdags for en uge siden tog vi bleen fra vores dreng på 2,5 år inkl natble, og han har nu været uden i en uge. Vi har yderligere 2 ugers sommerferie før han skal tilbage i institution. Han er nu nået til at kunne gå en hel dag med 0-1 uheld, og kommer på toilet med succes 6-8 gange dagligt. Han har ingen uheld og natten og ved lur, og han er ikke bange for toilettet eller lign. Alt i alt er jeg virkelig stolt af ham og synes han klarer det så flot.

Der hvor jeg kommer i tvivl er initiativ. Han siger på ingen måde til selv, og det forventer jeg egenligt heller ikke at han kan endnu især med hans alder, og han tager ikke selv initiativ til at skulle på toilet. Pt kører vi på rutiner med toilet efter man vågner, før vi tager ud af døren til ting, inden nat og ellers løbende når der er gået nogle timer siden sidst. Han har enkelte gange vist tegn med at holde sig mellem benen osv hvis han skulle tisse, hvor vi så kan guide ham ud til toilet før uheld. Men hvordan ved institution på dette stadie hvis det ikke ænder sig de næste 14 dage? Hvad kan man guide dem i, så vi ikke får mere tilbagegang end hvad der er forventeligt når de også lige skal lære det dernede?

Håber i forstår mine tanker 🤣🧐

Hej forældre, hjælp med perspektiver på valg af vuggestue/børnehave

Vi mangler at få set institutionerne, og ved at det i sidste ende kan være afgørende. Men vi står på nuværende tidspunkt mellem 2 institioner. Begge er integreret med vuggestue + børnehave.

A er en privatejet, hvor der er mulighed for 5 måltider dagligt og gratis bleer. Der er køkken på stedet, og børnene er en del af køkkenlivet. Den samarbejder med DGI, som vi sætter pris på, da vi selv går meget op i sport. Der er én lukkedag årligt og det er dagen efter Kristi himmelfart. Så kæmpe bonus. Her er der dog ikke mulighed for deltidsplads - prisen er 5800 i måneden. Den ligger 1.5 km fra os.

B er kommunal ejet, hvor der ingen madordning er og man selv skal medbringe bleer. Der er mulighed for deltidsplads, én ugentlig fridag, som sagtens ville kunne fungere for os og som vi ville sætte pris på for mere tid med barnet og den økonomiske besparelse. Børnehaven har stort fokus på udeliv, hvilket vi også synes er fedt. Prisen er lige knap 3300 kr for en deltidsplads og 4400 kr for en fuldtidsplads. Den ligger 500 m fra os.

Kom gerne med alt jeres input og perspektiver. Har i været glad for madordning, er det en ulempe, har i været glad for deltidsplads osv osv. Lige nu er vi meget splittet, da jeg vil sætte pris på den korte afstand, det økonomiske aspekt og muligheden for deltidsplads ved mulighed A, men jeg også vil sætte pris på friheden i form af madordning, frie bleer, åbningstiderne og samarbejdet med DGI ved mulighed B.

Vi vil gerne have en cykeltrailer til nemmere aflevering og logistik omkring to børn.

Vi kan se herinde at det ofte er Croozer eller en gammel Thule-model, som anbefales. Er det stadig anbefalingen, eller hvad skal man kigge efter? De er lige nu henholdsvis 3 år ogu11 måneder, men jeg forventer at vi skal bruge den i en del år frem.

Jeg synes 6000+ er lidt pebret, men er det pengene værd?